Reclaim your Face – Vigtig kampagne i EU

En ny bevægelse på tværs af flere europæiske lande, har startet en kampagne og underskriftindsamling under titlen “Reclaim Your Face”.

Underskriftindsamlingen er til ECI – European Citizens Initiative – som groft sagt er EUs pendant til de danske Borgerforslag. Der skal samles 1mio underskrifter på 12 måneder og med deltagere fra mindst 7 EU lande.

Hvad skriver man så under på (for det gør man hvis man vil have sit privatliv i fred). Jo kampagnen er for at forbyde biometrisk overvågning i EU. Det er altså alle biometriske detaljer ved din krop – fingeraftryk, ansigt, gangmåde, iris osv. der ønskes forbudt brugt i overvågning/sporing.

Disse ting bliver allerede i dag brugt i stor stil i flere lande og herhjemme har flere partier ytret ønske om at få det indført (selvfølgelig begrundet i “terror bekæmpelse”.

Skriv under – det gør vi!

Ønsker du også dit privatliv i fred, så er det med at skrive under på denne kampagne, så vi sammen kan få forbudt biometrisk overvågning i EU (og forhåbenligt større dele af verden).

Du kan læse meget mere om kampagnen og underskrive her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Deltag i kampen mod overvågning

Alle kan være med i kampen mod overvågning i Danmark. Hverken du eller vi har noget at skjule, men det berettiger ikke at den danske befolkning overvåges mere og mere - begrundet med usagligheder om at det fanger forbrydere, terrorister og lignende.